Fantastiske bordkort til konfirmation
Konfirmationen er en stor dag, ikke kun for de stolte forældre, men
også for dagens midtpunkt. Når der skal laves bordkort til konfirmation, er det helt sikkert, at konfirmanden
har en hel klar holdning om stilen, farverne og designet – det er trods alt en fest for ham eller hende. Hvert
år leverer jeg jo underholdning
til konfirmation en del gange, så jeg har set en del gode bordkort og derfor giver jeg idéerne
videre her.
Det er hyggeligt at klippe og klistre sammen, og det er helt sikkert noget, der skal udnyttes, når der skal
laves bordkort til konfirmation, for jo flere hænder, desto hurtigere går det. Derfor kan man også lave nogle lidt
mere tidskrævende bordkort til konfirmation, end til fester, hvor de unge mennesker måske ikke helt føler for at
lægge den samme tid og indsats i det.
Tips til bordkort til konfirmation
Det kan nogle gange være svært at komme i gang med selve den kreative
proces, men her på siden kan du se nogle gode ideer til, hvordan du og din teenager sammen kan lave nogle
flotte og festlige bordkort til konfirmation.
- En mobiltelefon er efterhånden fast inventar hos enhver teenager og er derfor oplagt som bordkort til
konfirmation. Bordkortet laves ved at klippe mobiltelefonerne ud af reklamer og klistre dem på noget kraftigt
papir. Du kan enten skrive gæstens navn med sølv i opkaldsfeltet eller skrive det på computer og printe det
ud.
- Gæt din plads gør det til en leg for gæsten at finde sin plads. Her skal konfirmanden skrive nogle ord om
hver gæst, som eksempelvis relation og en lille historie, og så skal gæsterne selv gætte, hvor de hører til. På
den måde lærer gæsterne også lidt om hinanden, og det er en meget personlig oplevelse. I skal huske at lægge
bordkort under tallerknerne, så gæsterne kan tjekke, at de sidder det rigtige sted.
- Konfirmationer afholdes om foråret i det meste af landet, og som alle ved så er det fugle, der bringer
buddet om forårets komme. Fugle på glassene er derfor en rigtig flot måde at lave sine bordkort til
konfirmation på. De laves ved at bøje et stykke kraftigt papir på midten og så tegnes fuglen med næbet ud fra
papirets fold, så du efter klip har to fugle, der mødes ved næbet. Lav et lille indhak i fuglens ”mave”, som
kan bruges til at sætte fuglen fast på glasset med. Du kan se et eksempel på billedet.
- Sommerfugle er meget farverige og er derfor også oplagte som bordkort til konfirmation. Du kan lave et
rigtig fint bordkort ved at klippe to sommerfugle ud i to forskellige farver, der komplimenterer hinanden. Læg
de to ens sommerfugle ovenpå hinanden og bind dem sammen med et stykke tyndt gavebånd. Gavebåndet kan krølles,
så det bliver til følehorn.
- Et super nemt men meget fint bordkort kan også laves ved at laminere en blomst, et grønt blad eller andre
flotte ting og så skrive gæstens navn på det laminerede med en tusch eller kalligrafpen.
Ungdommelige og formelle bordkort til
konfirmation
Som sagt kan det godt være svært at blive enige om, hvad der skal laves
som bordkort til konfirmation, fordi der kan være forskellige meninger om, hvordan stilen skal være. Det er
vigtigt at finde den gyldne middelvej, så der er en sammenhæng mellem bordkort og invitation til konfirmation. Sørg
for, at det bliver ungdommeligt men stadig formelt, for det er trods alt en stor begivenhed, der fejres ved en
konfirmation.
|