Lav selv invitationer til konfirmation

Lav selv personlige invitationer til konfirmation



Konfirmationen bekræfter dåben, som gjorde barnet til del af den kristne kirke, og for mange betyder det rigtig meget. Derfor er der mange ting du skal tænke over inden du sender invitationer til konfirmation ud. Læs de gode råd her.

For mange konfirmander er det dog ikke den kirkelige ceremoni, der er den vigtigste; det er derimod festen, gaverne og ”Blå mandag”, der betyder mest. Konfirmanderne har mange meninger om, hvordan tingene skal være, og det er helt bestemt noget, I kan få glæde af, hvis I selv vil lave jeres invitationer til konfirmation.

Sæt jer ned med konfirmanden og find ud af, hvad han eller hun kunne tænke sig og bliv enige, så I hjælpes ad med at lave invitationerne. Det er en god og hyggelig måde at tilbringe tid sammen, samtidig med, at i fremstiller flotte hjemmelavede og personlige invitationer.


Konfirmation med tema

En af fordelene ved at vælge et tema til konfirmationen er, at det giver god inspiration til jeres invitation, men I kan også bruge det, når I skal lave bordkort til konfirmation. Temaet kan eksempelvis være baseret på konfirmandens største fritidsinteresse såsom:

  • Fodbold, håndbold, tennis m.v
  • Dans, gymnastik m.v
  • Musik, sang, kor m.v
  • Computer
  • iPhone

eller det kan være:

  • Et symbolsk tema på konfirmationen (kirke, kors, sang, hvid kjole, præst m.v)

Lige som ved andre former for invitationer er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan laves som tema.


Gode råd til dine invitationer til konfirmation

Der er mange måder, hvorpå I kan lave en rigtig flotte og personlige invitationer til konfirmation. Forslagene nedenfor kan selvfølgelig tilpasses både drenge og piger ved hjælp af farverne på invitationen.

  • Som nævnt tidligere, er konfirmationen en bekræftelse af dåben; en idé til en super fin og meget personlig invitation til konfirmation er derfor at klistre en kopi af konfirmandens dåbsattest på et stykke farvet karton og bruge det som kort. I kan selvfølgelig fjerne de sidste fire cifre i cpr-nummeret, hvis I ikke er trygge ved at sende det ud.
  • Det er også meget personligt, at lave invitationer til konfirmation med et billede af konfirmanden på. Det kan eventuelt laves som en slags scrap collage, hvor der er mange billeder af konfirmanden op gennem årene. Det er en sjov måde for gæsterne at se, hvor meget konfirmanden har forandret sig. Hvis I synes, at det er for meget med en hel collage, kan I eventuelt nøjes med et billede fra dåben samt et nutidigt billede.
  • Brug computeren og vær kreativ med tekst og billeder


Hvad skal der stå i din invitation til konfirmation?

Der er forskel på, hvordan man griber sin invitation til konfirmation an; nogle vælger, at det er konfirmanden, der er afsender, da han/hun er midtpunktet, hvor andre har konfirmandens forældre som afsendere, da det er dem, som betaler gildet.

Uanset hvem der vælges som afsender, er der nogle ting, som helt sikkert skal med, når I laver invitationer til konfirmation, herunder anledning, tidspunkt, sted, svarfrist, kontaktinformationer samt afsender.
Det er en god idé at sende jeres invitation ud i god tid, hvis I ved, at der er nogle, der kan risikere at skulle til flere konfirmationer samme dag. Svarfristen der skal gives i jeres invitation bør ikke være mere end 1 måned fra selve festdagen.

Hvis konfirmanden allerede ved, hvad han eller hun ønsker sig, kan det være smart enten at klistre ønskesedlen bag på invitationen eller printe den ud og ligge den ved som en lille indstiksseddel

http://www.underholdningtilfirmafest.dk http://www.underholdningtilbryllup.dk http://www.xn--underholdningtilfdselsdag-wtc.dk http://www.underholdningtilkonfirmation.dk/ http://www.underholdningtilfester.dk/ http://www.underholdningtilfester.dk/

Invitation til fødselsdag

Skal du holde fødselsdag? Find idéer til invitationer her

Bryllupsinvitation

Find idéer og inspiration til bryllupsinvitationer her

Invitation til barnedåb

Mangler du idéer til dine barnedåbsinvitationer? Kig her