Bordkort til bryllup

Find på kreative bordkort til brylluppet


Når kirkeklokkerne har ringet, alle folk har set kjolen, og bryllupsløfterne er afgivet, er der festen tilbage som et af de helt store punkter på bryllupsdagen. Festen er kulminationen for hele planlægningen, og det er her det virkelig skal fejres, at der er indgået et nyt ægteskab.

Som alle andre fester hører der sig også bordkort til bryllup, og det kan godt være svært at finde ud af, hvordan de skal se ud, da de gerne skal være en del af en større, flot og festlig helhed. Der er mange rigtig flotte måder, som du selv kan lave dine bordkort til bryllup, uden at det tager for lang tid eller koster alt for mange penge. Du kan også vælge, at købe bordkortene i en butik, men ofte er de lidt upersonlige, dog er det hurtigt og nemt.


Tips til bordkort til bryllup

Bryllupper er en af de fester, vi holder, hvor vi har det største budget, fordi det, for de fleste af os, er en fest, vi kun kommer til at holde én gang i livet. Der er derfor også mange selskaber, der lever af at lave invitationer og bordkort til bryllup. Selvom det er en stor fest, må det jo stadig gerne være personligt, og det kan blandt andet gøres ved, at I selv laver jeres bordkort til bryllup.

Ringe er det, der i dag er blevet et af de største symboler på ægteskab, fordi det selvsagt er dem, der er et bevis på, at man er gift. Det kan derfor være rigtig flot at bruge to guldringe med silkebånd i bordkortene. Det kan gøres ved at købe nogle ringe i en hobbyforretning og så binde dem sammen med silkebånd, som så bindes sammen med et stykke kraftigt papir med navnet på. Papiret kan eventuelt klippes ud som et hjerte for at gøre det ekstra romantisk.

Sæbebobler er også blevet meget moderne til bryllupper, fordi flere og flere frabeder sig, at der bliver kastet med ris. Du kan lave bordkort med sæbebobler ved at klistre et flot stykke papir (med navn på) på beholderen, og så pynte med nogle stofhjerter eller noget silkebånd. Få eventuelt toastmasteren til at sige, at formålet er, at de må puste sæbebobler efter jer, når I går, så gæsterne ved, hvad det går ud på.

Risposer er en klassiker på bryllupsbordet, og de kan også bruges som bordkort til bryllup. Denne type bordkort laves ved at lave nogle risposer af tyl, og binde dem sammen med et stykke kraftigt silkebånd, hvorpå navnet kan skrives med stoftusch. Hvis I er kede af, at jeres gæster skal kaste med ris, kan I komme nogle hørfrø eller lignende i – det er meget sundere for fuglene, som ellers godt kan have svært ved at fordøje risene.

Hjerter er jo det internationale symbol på kærlighed, og det vil derfor også være naturligt at bruge hjerter i jeres bordkort til bryllup, hvilket kan gøres på flere måder. I kan blandt andet gøre det ved at klippe tre hjerter i tre forskellige størrelser og tre forskellige farver/mønstre papir, som dog skal komplimentere hinanden. Klip eksempelvis det største hjerte i mønstret hvid og guld papir, det næststørste i guldfarvet papir og det mindste i helt hvidt papir. Klister de tre hjerter ovenpå hinanden med lim, og skriv navnet på det mindste hjerte. Et andet alternativ med hjerter som bordkort til bryllup er at bruge det som servietring. Fold servietten som en lang, men elegant, pølse og bind hjertet rundt om med et stykke fint bånd. Det er selvfølgelig en god idé, at I skriver navnet på hjertet, før I binder det om servietten.


Bordkort til bryllup – lav dem selv!

De fleste personer, der skal til fest, kan godt lide, at der er gjort lidt ekstra ud af det, for det giver et rigtig godt indtryk af festen som helhed. Når I skal lave bordkort til bryllup, skal I huske på, at de skal passe ind i festens overordnede tema, da det ellers hurtigt kan komme til at virke rodet.

Hvis I skal holde festen på et stort hotel eller lignende, vil de sikkert have nogle bud på færdiglavede bordkort til bryllup som en del af pakken. Det vil dog være en skam, hvis I takker ja til dem, da det personlige derved går af det. Tænk hele tiden på, at det er jer som personer og par, der skal skinne igennem, og det gør I bedst ved at holde nogenlunde ren stil – lige fra jeres invitation og til bordkortene

http://www.underholdningtilfirmafest.dk http://www.underholdningtilbryllup.dk http://www.xn--underholdningtilfdselsdag-wtc.dk http://www.underholdningtilkonfirmation.dk/ http://www.underholdningtilfester.dk/ http://www.underholdningtilfester.dk/

Invitation til fødselsdag

Skal du holde fødselsdag? Find idéer til invitationer her

Bryllupsinvitation

Find idéer og inspiration til bryllupsinvitationer her

Invitation til barnedåb

Mangler du idéer til dine barnedåbsinvitationer? Kig her