Tekst til invitation til enhver fest
Når du selv laver dine invitationer, skal der også skrives en tekst, og
hvordan gør man så lige det? Mange, der prøver på at skrive en tekst til invitation, vil opleve en
skriveblokade, for man vil jo gerne fremstå lidt kreativ og original.
Den mest hyppigt anvendte tekst kan findes i de invitationer, som kan købes færdige; de er som regel meget
formelle, men de har til gengæld alle de formalia med, som der skal være; de kan derfor godt være gode som en slags
huskeliste, så du er sikker på, at du har fået alle de nødvendige oplysninger med i din tekst til invitation.
Hvad skal der med i din tekst?
Der er nogle helt specifikke informationer, som skal være med i enhver tekst til invitation, uanset om du laver
invitation til bryllup, barnedåb, fødselsdag eller konfirmation.
- Modtager – først og fremmest er det vigtigt, at det er tydeligt, hvem modtageren er. Hvis du inviterer par
med børn, er det vigtigt, at det fremgår tydeligt af din invitation, om børnene også er inviteret eller
ej.
- Anledning – det giver en idé om, hvorfor der skal holdes fest, og det er jo en ret væsentlig pointe.
Anledningen vil som regel også fremgå af invitationens forside, men det er stadig vigtigt, at det også står i
din tekst.
- Tidspunkt – det giver jo næsten sig selv, at et tidspunkt er et must i en tekst til invitation, men det er
især vigtigt, hvis der er flere tidspunkter, der skal holdes styr på, som ved eksempelvis en barnedåb og et
bryllup, hvor der både er tidspunkt for kirke og et for feststed.
- Sted – det samme gør sig gældende for stedsangivelsen, da der også tit er to; sørg for at være specifik og
læg eventuelt kørselsvejledninger i, hvis det er svært at finde. Mange har godt nok GPS i dag, men det er ikke
alle lokaliteter, der kan findes med en GPS, så hvis du holder fest et sted, som GPSen ikke kan finde, så sørg
for at angive en alternativ adresse i nærheden.
- Svarfrist – er en information, der skal medbringes både af hensyn til gæsterne, men også til værterne.
Svarfristen angives som regel som SU, som står for ”Svar Udbedes”. Svarfristen afhænger af, hvor stor en fest,
der skal holdes, og det er i virkeligheden op til værterne selv at finde ud af, hvornår de mener, at det er en
rimelig svarfrist. Den bør dog aldrig ligge mere end en måned fra selve festdagen.
- Kontaktinformationer – er ret væsentlige for, at de indbudte kan give svar på, om de kan komme eller ej.
Hvis du angiver et telefonnummer, kan det være en god idé at angive, hvis der er nogle tidspunkter, der passer
bedre end andre; angiver du en mailadresse, skal du sørge for, at det er en, du bruger ofte og som har plads
til at modtage mails.
- Afsender – sidst men ikke mindst, er det ret vigtigt, at man ved, hvem det er, man har fået en invitation
fra. Sørg derfor for, at der er tydelig afsender på, især hvis I er flere, der holder festen sammen.
- Dresscode – hvis der ønskes en speciel påklædning til festen, skal det også anføres i din invitation;
desuden er der nogle specielle informationer, som gør sig gældende i en invitation til bryllup, hvilket du kan
læse mere om her.
Original tekst til invitation
Det er som sagt ikke altid lige let at finde på en god tekst til invitation, og slet ikke hvis man gerne vil
lave den lidt original. En god tekst til invitation er ikke nødvendig lig med at opfinde den dybe tallerken; det er
faktisk meget bedre, at du fokuserer på at få de informationer med, der skal med, frem for at fokusere på at lave
den speciel.
Det er en god idé at skrive de ting ned, som du ved, der SKAL med, så du kan sætte flueben efterhånden, som du
skriver. Du kan skabe en original og unik tekst til invitation alene ved at inddrage så mange oplysninger om
fødselaren, dåbsbarnet eller brudeparret som muligt, og så kan du eventuelt lave din invitation ved at fortælle den
som en historie. Du kan læse mere om skabeloner her: Skabelon til invitation
– festlige og sjove indbydelser!
|