Lav selv dine invitationer til konfirmation

Konfirmationen bekræfter dåben, som gjorde barnet til en del af den kristne kirke – for mange betyder det rigtig meget. Derfor er der en del ting, du skal tænke over, inden du sender invitationer til konfirmation ud. Læs de gode råd her.

Invitationer til konfirmation

For mange konfirmander er det dog ikke den kirkelige ceremoni, der er den vigtigste. Det er derimod festen, gaverne og Blå Mandag, der betyder mest. Konfirmanderne har mange meninger om, hvordan tingene skal være. Det er helt bestemt noget, du kan få glæde af, hvis du selv vil lave invitationer til konfirmation.

Sæt dig ned med konfirmanden og find ud af, hvad han eller hun kan tænke sig og bliv enige, så I dermed hjælpes ad med at lave invitationerne. Det er en god og hyggelig måde at tilbringe tid sammen samtidig med, at I fremstiller flotte hjemmelavede og personlige invitationer.

Hurtig inspiration til dine invitationer

Konfirmation med tema

En af fordelene ved at vælge et tema til konfirmationen er, at det giver god inspiration til jeres invitation. I kan også bruge det, når I skal lave bordkort til konfirmation. Temaet kan eksempelvis være baseret på konfirmandens største fritidsinteresser såsom:

  • Fodbold, håndbold, tennis m.v
  • Dans, gymnastik m.v
  • Musik, sang, kor m.v
  • Computer
  • iPhone

Eller det kan være:

  • Et symbolsk tema på konfirmationen (kirke, kors, sang, hvid kjole, præst m.v)

Ligesom ved andre former for invitationer er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan laves som tema.

Gode råd til invitationer til konfirmation

Der er mange måder, hvorpå du kan lave en rigtig flot og personlig invitation til konfirmation. Forslagene nedenfor kan selvfølgelig tilpasses både drenge og piger ved hjælp af farverne på invitationen.

  • Som nævnt tidligere er konfirmationen en bekræftelse af dåben. En idé til en super fin og meget personlig invitation til konfirmation er derfor at klistre en kopi af konfirmandens dåbsattest på et stykke farvet karton og bruge det som kort. Du kan selvfølgelig fjerne de sidste fire cifre i cpr-nummeret, hvis du ikke er tryg ved at sende det ud.
  • Det er også meget personligt at lave invitationer til konfirmation med et billede af konfirmanden på. Det kan eventuelt laves som en slags scrap-collage, hvor der vises mange billeder af konfirmanden op gennem årene. Det er en sjov måde for gæsterne at se, hvor meget konfirmanden har forandret sig. Hvis du synes, at det er for meget med en hel collage, kan man eventuelt nøjes med et billede fra dåben samt et nutidigt billede. Brug computeren og vær kreativ med tekst og billeder.

Hvad skal der stå i invitationen?

Der er forskel på, hvordan man griber sin invitation til konfirmation an. Nogle vælger, at det er konfirmanden, der er afsender, da han/hun er midtpunktet, mens andre har konfirmandens forældre som afsendere, da det er dem, som betaler gildet.

Uanset hvem, der vælges som afsender, er der nogle ting, som helt sikkert skal med, når I laver invitationer til konfirmation – herunder anledning, tidspunkt, sted, svarfrist, kontaktinformationer samt afsender.
Det er en god idé at sende jeres invitation ud i god tid, hvis I ved, at der er nogle, der kan risikere at skulle til flere konfirmationer samme dag. Svarfristen i jeres invitation bør ikke være mere end en måned fra selve festdagen.

Hvis konfirmanden allerede ved, hvad han eller hun ønsker sig, kan det være smart enten at klistre ønskesedlen bag på invitationen eller printe den ud og ligge den ved som en lille indstiksseddel.

Fortrykte invitationer konfirmation

Hvis tiden er knap og du derfor ikke har tid til at gå i dybden med at designe invitationer selv, kan du sagtens tage en lettere vej. Med fortrykte invitationer sparer du en hel del tid, som du kan bruge på anden forberedelse.

Frances designer selv sine indbydelser

Sjove konfirmations indbydelser

Brug humor i dine invitationer, hvis du vil have smilet frem hos gæsterne. Der er mange måder at gøre det på. Gamle billeder af den kommende konfirmand er altid sjove at finde frem fra gemmerne fx. Et før og nu billede er på sin plads.

Hjemmelavede indbydelser konfirmation

Hjemmelavet kan også være færdiglavet. Du kan købe invitationer, som sagtens kunne have været fremstillet hjemme i stuen. Du kan endda selv være med til at designe dine invitationer, så de tager sig ud helt efter dine ønsker.

Nu har du garanteret fået flere gode idéer til, hvordan du laver nogle flotte invitationer til konfirmation. Find mange flere tips og tricks her på siden.

http://www.underholdningtilfirmafest.dk http://www.underholdningtilbryllup.dk http://www.xn--underholdningtilfdselsdag-wtc.dk http://www.underholdningtilkonfirmation.dk/ http://www.underholdningtilfester.dk/ http://www.underholdningtilfester.dk/

Invitation til fødselsdag

Skal du holde fødselsdag? Find idéer til invitationer her

Bryllupsinvitation

Find idéer og inspiration til bryllupsinvitationer her

Invitation til barnedåb

Mangler du idéer til dine barnedåbsinvitationer? Kig her